Om os

Il Tavolo betyder "Bordet" på italiensk, og det er vores ambition at bringe sublime, italienske madvarer hjem til dit bord. Direkte importeret fra producenterne i Italien. 

Vi har nøje udvalgt vores producenter ud fra et mål om at sikre en høj kvalitet. Vi har besøgt dem, smagt deres produkter og udvalgt kun de bedste. Alle producenterne er små, familieejede virksomheder som i flere generationer har høstet og presset oliven på lige netop deres særlige sted i Italien. 

Il Tavolo er frugten af et mangeårigt kærlighedsforhold til Italien og gastronomi. Alle ferier er tilbragt i Italien, og vi har især tabt vores hjerte til Umbrien, som også kaldes for Italiens grønne hjerte - la cuora verte.  

Vores ferier er gået med at nyde den smukke natur, de små middelalderlige byer på bakketoppene og det italienske køkken. Det store udvalg af friske og sprøde grøntsager og de mange forskellige og finurlige slags pasta. Det allerbedste er dog olivenolien, den dejlige og smagfulde ekstra jomfruolivenolie. Den kan få ethvert stykke brød, kød, suppe eller grillede grøntsager til at smage helt og aldeles fortryllende. 

Vi har dog erfaret, at der er meget stor forskel på de grønne dråber og blev ofte skuffede, når vi efter ferien kom hjem og købte en olivenolie i supermarkederne. Smagen var langt fra den samme, farven var anderledes og duften slet ikke sammenlignelig.

Derfor satte vi os for, at det da måtte være muligt også i Danmark at få fat i de sublime dråber. Sommeren 2018 gik derfor med at finde nogle af de bedste producenter i Italien af ekstra jomfruolivenolie og med hjælp fra Johnny Madge,  en professionel olivenolieekspert og dommer i olivensmagninger rundt omkring i verden, er vi på rette vej. 

Vi håber, at I vil tage godt imod vores produkter. Vi udvider løbende sortimentet med ikke blot sublime ekstra jomfruolivenolier men også med andre specialiteter fra Italien. Seneste skud på stammen er en fantastisk balsamico fra Modena, fra Villa San Donnini, som er en familiedrevet virksomhed, som sætter kvalitet i højsædet. 

Buon appetito! 

Il Tavolo
Cvr.nr. 39633531
v. Heidi & Steen Donner
Poppel allé 36
2840 Holte

Heidi Donner Il Tavolo